
VELKOMMEN
Jeg er autoriseret psykolog og arbejder med alt fra sorg, angst, depression og stress til spiseforstyrrelser, parterapi og personlig udvikling. Jeg arbejder med både børn, unge og voksne samt par og familier, og jeg er godkendt som tilskudsberettiget hos sygesikringen. Du kan læse mere om, hvad det betyder på sundhed.dk. Desuden er jeg godkendt som specialist i klinisk psykologi og børnepsykologi (0-18 år).
Klinikken ligger centralt i Rønde i skønne lokaler på 2. sal på Hovedgaden 11 – der er gode busforbindelser og parkeringsmuligheder lige ved døren.